Nu skal der bygges “muller” på.

Hej
Længe siden, at jeg har skrevet her på bloggen, men nu syntes jeg det var tid igen. Der er sket en del siden sidst. På Letvægts4eren har vi prøvet nye kombinationer og det nye hold er nu udvalgt, men det kan I læse mere om i pressen imorgen.
Nu er det vintertræningen, der har prioritet, for det er nu grundlaget for medaljerne skal skabes. For os betyder det en del timer i romaskinen for at få opbygget den rette udholdenhed, men også vægtskiverne lufter vi engang imellem for at forebygge skader. Jeg bruger temmelig meget tid på at lave træning for min skulder, der endelig ser ud til at være i orden igen. Formen er ved at komme igen efter 6 ugers pause efter VM. Vi træner i klubben hver onsdag kl. 16 fra nu af, hvis ikke vi lige tager en tur på vandet, så bliver den nok 17 inden vi er på plads i maskinen.

Vi ses

/Mads

Så er vi klar til A-finalen.

Vi har haft en hård, men udbytterig træningslejr og selvom min skulder har voldt mange problemer, har vi mærket fremgang. Problemet med skulderen er desværre ikke væk, og kun intensiv behandling hos fyssen kan holde smerterne nede. Indtil videre har VM udviklet sig godt for os. Nu er vores kvalifikation til OL hjemme og vi kan derfor gå ud og ro A-finalen uden at skulle tænke på andet end, at give den alt hvad den kan trække.

Vi høres ved.
/Mads

Völkermarkt nyt(III)

I den lidt trivielle hverdag hernede i Völkermarkt er det begrænset hvad man kan tage sig til, så derfor har jeg for sjov lavet endnu en lille video, som er fra en 1500 m distance vi lavede mod nogle letvægtere. 

/Thomas

Nyt fra den lette 8+

Hej alle sammen hjemme i Danmark.

Vi fik et tilbud om at prøve en ny båd inden lüzern. Vi fik båden 1 uge efter, der var mange delte meninger om, hvor grim båden er og om den var de 10 sekunder hurtigere end empacheren. I starten var den meget blød, på grund af riggene og svage spændholdter Vi havde næsten på forhånd sagt at vi ikke gad at bruge mere tid på den, men Günther som har lavet båden sagde at han ville komme med nogle nye rigge og spændholdter om tirsdagen i den første uge i trængslejren. I starten var vi meget skeptiske efter de ture vi havde roet i den hjemme i Bagsværd. De første 2 ture var vi stadig meget skeptiske, men vi syntes at den var blevet markant forbedret med de nye rigge den havde fået og de nye spændholdter. Inden tredje tur satte vi fartmåleren fra empacheren over i den, på vandet fik vi lidt af et chock fordi at fartmåleren viste nogle markante sekunder hurtiger end empacheren. Efter den tur syntes vi bedre om båden, tur efter tur syntes vi bedre om den. Der har dog gået lidt i stykker 2 spændholdter trykket i stykker og nogle andre små ting, men her på det sidste er der ikke så meget der er gået i stykker. Det var nok om båden, nu lidt om mandskabet og deres roning. Det ser fakker talt godt ud, der er bare kun lidt få justeringer, med teknikken der mangler men ellers ser det meget godt ud, efter hvad jeg kan se nede fra styrmands pladsen . Der er god rytme, trykket kommer ens og båden glider lang per tag. Det bliver bedre og bedre dag efter dag. Der er cirka 2 uger tilbage af træningslejren inden vi rejser afsted til München, vi er alle sammen meget spændt på hvordan det kommer til at gå, men nu får vi af se.

 Gode hilsener fra

Emil Blach og Daniel Graff 

Völkermarkt nyt(II)

I dag var så den store dag, hvor den længe ventede internationale regatta her i Völkermarkt, fandt sted.
Hvert år mens der er træningslejr her i Østrig for os danskere, bliver der samtidigt afholdt en regatta hernede med de lokale roere og hold fra Slovenien (som jo grænser næsten op til søen), samt andre Østrigske klubber. Vi danskere benytter selvfølgelig også muligheden for at få roet lidt kaproning for at få et lille afbræk i træningsrutinerne. Løbet er kun 500 m, så det bliver noget med at man kombinerer det med et træningspas.
Morten og jeg roede hårdt program i morges og tog så ud kl to og roede kaproning, hvorefter vi roede direkte videre på en 12 km tur.

Og hvordan gik det så?? Vi vandt vores første løb sammen med 3 sekunder til nr 2. Det var ikke noget godt løb men bar en del præg af, at benene ikke er helt friske længere.
Efter løbet og træningen, satte vi os sammen med John, Jesper og Mads og Rasmus og fik en regattaslange og en kølig fadbamse – skønt!
En lidt sjov ting ved regattaen var at alle danskere vandt pånær Mads og Rasmus. Så man kan være indehavere af verdensrekord og ubesejret i næsten 2 år uden at kunne vinde Völkermarkt Regatta!

/Thomas

Lidt nyt fra let4.

Som I måske har læst på vores hjemmeside så er træningen begyndt at sætte sine spor. Bo snorker eller trækker vejret tungt siger han selv. Morten tager sig nogle ordentlige middagslure, så han kan få fyldt damp på kedlerne – de er vist nede på halvt tryk. Den med middagsluren er jeg med på, men det er ikke altid nemt at få ro for Eskild. Han er ved at gense DR’s børneudesendelse “Nana” på DVD og det betyder, at han ligger og skriger af grin – så må ørepropperne stoppes lidt længere ind i hovedet. Træner Bent og træner John F har en lille vægtkonkurrence kørende. Indtil videre ser det sværest ud for John, men det kan være, han henter Bent i slutspurten. Træningslejr er mere og andet end hård træning – heldigvis!

/Mads

Völkermarkt nyt

Så er træningslejren kommet i gang her i Völkermarkt i Østrig. Vejret har været godt de første dage og ved et kig ud af vinduet fra mit værelse, kan jeg se at det endnu en dag er sol og vindstille – sådan skal det være! Desværre er udsigterne lidt mere dystre, men det må vi tage når det kommer.
Træningen forløber planmæssigt og det går ganske fint med Morten og mig i toeren. Morten som jo er skiftet til styrbord, har dog lidt ondt i hans højre arm, men det er forhåbentligt noget vores fysioterapeut kan få bugt med.
I løbet af de kommende dage, skal vi til at køre nogle distancer mod de andre hold, så der bliver spændende at se hvor vi ligger. Hidtil har vi kun kunnet bruge vores fartmåler som indikator og den lover godt.

Hej fra nu, Thomas

Fra firer til toer

Hej med jer.

Efter en ret omtumlet tid med vores tunge firer efter World Cuppen i Amsterdam, er det nu blevet besluttet at vi desværre har måttet droppe vores forhåbninger om at deltage ved OL i firer. Det var med nærmest blødende hjerte at vi måtte tage beslutningen. Vi startede i 2005 med en virkelig god sammensætning og en masse succes. Siden har vi desværre ikke kunne opnå samme fart i båden.
Her knap fire uger før VM starter, blev vi så nødt til at konstatere at der ville være en lille sandsynlighed for at fireren ville kunne opnå en OL kvalifikation.

Vi har hele tiden vidst, at hvis fireren ikke ville gå hurtigt nok, ville vi sadle om til en toer. Det er blot lidt sent vi har fundet ud af det og betingelserne for toeren, er bestemt heller ikke de bedste.
Morten Ølgaard og jeg er blevet udvalgt til toeren. Vi har lige siden 2005 siddet i samme side, så helt uproblematisk er det ikke. Morten har tidligere roet VM i styrbord side, så han har fået opgaven at skifte og det klarer han virkelig godt må jeg sige.
Opgaven er sådan set ikke anderledes end den hele tiden har været, det kræver en 11. plads ved VM for at komme til OL men desværre er der nogen (Carl), som ikke får samme mulighed og det er jeg virkelig ked af.

Vi drager afsted på fredag til Østrig for at ro 2 x dagligt de næste tre uger i sol og blikvand (ellers blive jeg virkelig gnaven ) Jeg vil forsøge at holde jer opdateret under træningslejren.

/Thomas

Vejen til VM er brolagt med KÆMPE forhindringer.

Det skal åbenbart ikke være enkelt og let at komme til at ro en sæson uden større problemer. Siden Amsterdam har Carl ligget i sengen og udsigterne for at han bliver rask hurtigt er dårlige. Så nu står vi endnu engang med et problem før en World Cup. Sidst var det Morten som var syg inden Linz. Denne gang et det Luzern, som må betragtes som den vigtigste af de tre world cups, idet det er her man bliver udtaget til VM.
Imens Carl ligger der hjemme og bliver rask så hurtigt han kan, ror vi andre skiftevis toer, ergometer og firer med reserve på. Om vi når at blive klar til at tage afsted ved jeg ikke men det ser i hvert fald ikke godt ud. Æv!!

/Thomas

Så lykkedes det!

I går fik vi at vide, at det er os, der nu udgør letvægtsfireren. Fransson har besluttet, at det fortsat er os fire, der skal forsøge at kvalificere båden til OL. Bagsværd Roklub har dermed to mand med på den “nye” Guldfirer. At vi ikke helt lever op til kælenavnet endnu må vi se at få gjort noget ved.
Selvom det længe har været os, der har udgjort fireren, så er det dejligt at have fået endelig sikring for, at man sidder på båden.
Vi arbejder videre frem mod Luzern og håber på at vi har fat i det rigtige.

/Mads