Archive for november 2006

h1

Ting man ikke er herre over!

november 30, 2006

Tirsdag var jeg ved tandlægen fordi jeg i nogle dage havde haft smerter i kæben. Hun fandt ud af at min visdomstand var ved at gro ud i kinden, så den skal trækkes ud. På grund af inflamation  måtte jeg lige en uge på penicilin . Så tanden skal hives ud onsdag i næste uge. Det er irriterende for det er ikke optimalt for træningen, men det er desværre ikke alting man er herre over! – så også lidt tudefjæs herfra!:-)

/Mads

h1

Fy for den lede…

november 29, 2006

Jeg oplever i øjeblikket hvad der må være alle sportsudøvere og i særlig grad elitesportsfolk, værste mareridt; dårlig form!! Og når jeg siger dårlig form, så mener jeg det virkelig.
I dag roede jeg 3 x 20 minutter (i programmet stod der 4 x 20 min) og jeg kan faktisk ikke mindes at det nogensinde har været så hårdt at ro et så forholdsmæssigt stille program. Hvor jeg normalt nok ville ligge et sted mellem 1.42 og 1.44 kunne jeg i dag ikke kæmpe tallet længere ned end ca. 1.51 (!).
Det må være nogenlunde sådan man har det når man ikke træner til dagligt og så pludselig bliver udsat for noget fysisk. Lad mig komme væk fra denne yderst ubehagelige tilstand.

Men det vigtigste er, at jeg trods alt har en kæmpe portion gejst til at komme i gang, så når vi når forårstræningslejrene, er jeg forhåbentligt oppe på et acceptabelt niveau igen.

I øvrigt vil jeg gerne opfordre folk til at sende kommentarer eller spørgsmål til os. Hvis der er nogen der synes det er spændende eller åndssvagt det vi skriver, vil vi meget gerne høre om det.

 /Thomas (med lidt tudefjæs)

h1

Fed rovideo

november 23, 2006

Her er et klip med den Hollandske tunge otter fra 1999. Klippet er fra Amsterdam Regattaen og er filmet af styrmanden.
Det er lige sådan noget der får én til at glæde sig til at komme igang med en ny sæson.

/Thomas

h1

Så er testugen færdig

november 23, 2006

Så blev den “nye” sæsons første testuge afsluttet. Den har som altid budt på udfordringer. Som Mogens skriver: “man kan ikke beskrive 60 min så langt som muligt i romaskinen – det skal prøves”. Jeg gennemførte den her til formiddag og det blev til en personlig rekord. Jeg gik frem med 43 m fra 17181m til 17224m. Det er ikke langt når jeg sammenligner mig med andre i gruppen, men for mig er det rigtig godt. Jeg har ikke kørt så godt siden 2002 og sammen med de andre test jeg har lavet i denne testuge kan jeg kun sige – det går rigtig godt fremad!
Til dem der har interesse så blev resultatet af min testuge følgende:
100m: 15.4 sek – 1.17.0/500m – 767 w
1 min: 375 m – 1.20.0/500m – 684w
2000m: 6.15.7 min – 1.33.9/500m – 422w
6000m: 20.03.0 min – 1.40.2/500m – 347w
60 min: 17.224m – 1.44.5/500 – 307w
Nu gælder det weekendens samling med Euro Slide Open Lørdag og 6 km test på vandet Søndag. Dette er den næstsidste samling inden vi den 9-10/12 skæres ned fra 12 mand til 8 mand i gruppen omkring letvægtsfireren. Jeg vender tilbage når vi har lavet iltoptagelsestest d. 4/12.

/Mads

h1

6km og 1time tilbage plus det løse…

november 20, 2006

Hej med jer. Lige lidt om hvordan min(Mogens) testuge er gået. Den startede tirsdag i sidste uge, hvor vi kørte 2000m. Min tid blev 6:21,0min ikke helt ved siden af, men jeg ville gerne have været under 6:20. Derfor kørte jeg en ny i lørdags og det lykkes mig at få tiden ned under 6:20. 6:19,2min. I denne uge køre vi 6 km, 1min, 100m og 1 time. Vi starter mandag med 6km, normalt en distance der passer mig rigtig godt. Tirsdag og onsdag klare vi de to små, normalt ikke noget der ligger specialt godt til mig, men de er hurtig overstået.

Torsdag går det løse med konge etapen,(enkeltstart) en time for fuld blæs. Til de der aldrig har prøvet at køre 1 time så langt som muligt i ergo, er der kun en ting og sige prøve det:-) (Men pas på med at ligge for hårdt ud)

Resultaterne for resten af ugen får i senere.

 Mvh. Mogens:-)

h1

Æv og velkommen

november 17, 2006

For mit vedkommende har min vintersæson ikke været særlig optimal indtil videre. Jeg har været syg i over en måned af mononukleose men er nu langt om længe ved at komme mig igen. Jeg havde mit første træningspas igår – jubii.
Træning er måske så meget sagt, men jeg befandt mig da i et ergometer i 30 min, dog uden at lave det helt vilde. Nu skal jeg stille og roligt igang igen, så jeg kan komme i form og ro meget stærkere end Mads A ;-) . (Nu når han er så godt kørende).
Men i øvrigt velkommen til denne blog! Her vil vi hver især skrive løst og fast om hvad der sker i vores ro-liv.

 /Thomas

h1

Testuge i letvægtsgruppen

november 16, 2006

Så er årets første testuge fløjtet igang. Den forløber som navnet afslører over en uge. I den uge skal vi igennem følgende tests: 100 m, 1 min, 2000 m, 6000m og 1 time alt sammen så langt eller så hurtigt som muligt.
Min testuge er kommet rigtig godt fra start med en 2000 m på 6.15.7 min det er 1.33.9 /500m. Det er min anden hurtigste tid nogensinde. Den hurtigste er sat tilbage i 2004 og er 6.11.3 min.
Når testugen er færdig skal alle igennem en iltoptagelsestest. Det er 6 min med maske på hvor man får målt hvor mange liter ilt musklerne optager pr. min.
Ellers går træningen rigitig godt med mange lange pas i ergometeret.

Mads A.