Archive for december 2006

h1

Glædelig jul

december 21, 2006


Pludselig – helt uden at have bemærket det, er det blevet jul. Jeg har haft afsindigt travlt hele december med min skole og med at komme i form, så igen i år er det lykkedes mig at nå til d. 21. december uden at have købt én eneste gave. Det ender bare altid sådan, det er bare typisk. Så i morgen skal jeg ræse rundt i KBH og håbe på at jeg kan finde det jeg skal bruge, inden jeg drager mod min familie i Sorø.

Alle læsere af denne blog ønskes en rigtig god jul samt et godt nytår!

Thomas

h1

På benene igen.

december 20, 2006

Hej igen.
Det er nogle dage siden jeg har været her på siden og fortalt om hvordan det går. Det hænger sammen med at jeg først idag er kommet ud af sengen efter at have ligget i næsten en uge med feber og snue. Jeg tror de seneste måneder med hård træning, testuge og udtagelse har været hårdt for immunforsvaret, så det lige skulle vise hvem, der egentlig bestemmer.
Nu er jeg frisk igen og har idag genoptaget træningen med 30 min stille og roligt i ergometer.
Nu nærmer julen sig og jeg skal sammen med min dejlige hustru Jannie, hjem til mine forældre i Maribo og holde jul. Så får jeg også mulighed for at træne lidt i Maribo Roklub.
I må alle have en rigtig god jul og et godt nytår. Jeg er tilbage i det nye år med flere historier om livet i Danmarks Rocenter og i letvægtsgruppen.

/Mads

h1

Det går fremad!

december 12, 2006

Mens letvægtsgruppen har været igang med det store udskillelsesløb, har det været mere ro over det i min gruppe. Vi er seks personer og sådan forbliver det! På et tidspunkt skal der vælges fire af os, som skal udgøre en firer uden styrmand mens de to sidste ror toer.

Jeg er nu ved at komme rigtigt igang igen og mine dagligdags resultater begynder igen at ligne noget rigtigt. Jeg har jo tidligere nævnt hvad jeg kunne køre på 3 x 20 min i t. 22, så jeg vil lade dette program afspejle min form for jer.
I går kørte jeg nemlig det samme program men kunne denne gang holde ca. 1.46 i snit plus/minus 1 sekund mellem første og sidste.
Min iltoptagelse som ligesom med Mogens også blev målt i sidste uge, er helt i bund. Men når vi bliver målt igen i marts er den med garanti god igen.

/Thomas

h1

Så er vi 8 mand i gruppen.

december 11, 2006

Som Mogens skriver om i sit indlæg så bød weekenden på endnu en 6 km på vandet, men også et farvel til yderligere 4 mand. At det så reelt kun blev et farvel til 3 mand hænger sammen med at Stefan i 11. time valgte at melde fra projektet af personlige årsager. Det synes jeg er rigtig ærgeligt for Stefan er ud over at være en god kammerat også en super kaproer, men vi er nødt til at se fremad.
Nu er der lavet nogle hold frem mod næste samling som skal give os mulighed for at få nogle kilomter i benene. Jeg er sat sammen med Bo, Casper og Martin, mens Mogens er sammen med Eskild, Morten og Jacob.
For mig drejer den næste tid om at fortsætte den gode udvikling jeg har været inde i her i efteråret og så se frem mod DM i ergo i januar. Den resterende del af december handler også om at holde vægten nede på trods af al den gode julemad :-)

/Mads

h1

Sidste nyt fra ørådet

december 10, 2006

Hej med jer.- ) Som lovet i sidste uge, vender jeg lige tilbage med resultatet af dels maxtesten og udskældningen i gruppen.  Maxtesten gik for mit eget vedkommende ok. Gennerelt blev der målt lidt lave iltoptagelser, så jeg frygtede at det også galt mig. Det var derfor en positiv overraskelse at jeg lå lidt over min forrige målning. 5,59 l/min. fik jeg målt, hvilket set i forhold til gruppen var i top.

I dag, søndag fik vi navne på de otte roer der forsætter i projektet. Og set med Bagsværd øjne var det glædeligt at alle bagsværd roer var blandt de otte. Gruppen ser nu således ud: Mads(BR), Bo (BR), Mogens (BR), Morten Jørgensen (Næstved), Martin Kristensen (DSR), Jacob Amstrup (DSR), Eskild Ebbesen (DSR) og Kasper Jørgensen (Roskilde)

  

h1

Det sidste af testugen….

december 2, 2006

Hej med jer.

Som lovet kommer det sidste af min testuge lige her. Timetesten 17576m 1:42,4m/500

1min 353m 568W, 100m 16,4sek 635W 6km 19:54,1min 355w.

I næste uge skal vi køre iltoptagelsestest og i næste weekend skal LM4- gruppen skæres ned til 8. Jeg vender tilbage med resultatet af begge dele senere.

Mvh. Mogens