Siden vi er kommet hjem fra den første world cup, har den stået på koncentreret træning med stor fokus på teknikken. Det har nemlig virket som om at vi sagtens har kunnet generere fart i båden og holde den lige indtil vi rammer noget uroligt vand og vi derved mister balancen. Nå man rammer en bølge og båden derfor vælter lidt, skal det ikke gå ud over flere tag en selve taget hvor man rammer på. Vi har desværre haft en tendens til at gå i svingninger så snart den ene side rammer på vandet. Båden bliver derefter væltet over i den anden side og så tilbage igen og der kan godt gå 5-6 tag før vi er ordentligt i gang igen.
Med det felt af onde, blodsugende roere der ligger klar til start i en World Cup, er fejl som disse noget man bliver straffet for prompte. Derfor var beslutningen at vi skulle få forbedret dette i de her mellemliggende tre uger mellem World Cuppene.
De sidste par dage har det virket som om der er sket noget ret positivt på den front. Følelsen i båden er rigtig god og vi producerer højere fart end vi hidtil har kunnet, så det virker ret lovende til den kommende weekend i Amsterdam. Der er 17 tilmeldte både – lidt færre end i Linz men stadig et pænt antal. De modbydelige englændere som vandt sidst (og desuden de forgående 27 løb) kommer ikke til start denne gang, hvilket jo betyder at løbet er lidt mere åbent.
/Thomas



